fredag den 31. august 2012

KATTENS SVENSKE KANELBULLAR

//Smukke blå blomster// 
//Smuk blå blomst med en lille humlebi              /            Kanelbullar som lige er taget ud af ovnen// 

// De luneste og lækreste kanelbullar som lige har fået glasur på - mums //

Jeg har altid haft et meget nært forhold til vores skønne naboland, Sverige.
Siden jeg var helt lille, har min familie og jeg altid kørt op til vores ødegård i Småland på ferier og forlænget weekender. Jeg elsker den vilde natur og de mørkegrønne grantræer, den sorte nattehimmel med funklende stjerner på, de små røde huse med hvidmalet vinduer og blå døre og og og… jeg kunne blive ved.

Jeg har for noget tid siden, fået min brors kærestes svenske opskrift på kanelbullar.
Den er simpelthen SÅ lækker og ens tænder kan ikke lade være med at løbe i vand, når duften af kanelsukker og varme boller spredes i hele huset.


Opskrift på Kattens kanelbullar – nok til 8 personer.
- Jeg vil forslå at lave dobbelt portion.

Ingredienser:
75 g smør
2 dl mælk
25 g gær
1/4 tsk salt
1/2 dl sukker
1 æg
ca. 9 dl hvedemel

Fyld:
6 spsk smør
6 spsk sukker
5-6 tsk kanel
  
Glasur og pensling:
1 dl flormelis
3/4-1 spsk vand
1 æg


Sådan gør du:
1. Smelt smørret i en gryde. Hæld mælken i og lun det til 37 grader.
2. Hæld smør/mælk i en skål og rør gæren ud heri – husk at gæren ikke må være for varm, ellers så vil bollerne ikke hæve.
3. Tilsæt salt, sukker, æg og godt halvdelen af melet.
4. Lad dejen hæve tildækket ca. 40 min.
(I hæve-pausen røres kanelfyldet sammen)
5. Ælt dejen smidig med resten af melet. Tag den ud på bordet og ælt den glat.
6. Del dejen midt over og rul hver del til en rektangulær flade
(jeg plejer at lave den helt papirstynd, så kanelbullarne får en laaaang snoning, men det er mit eget påhit).
7. Smør et tyndt lag kanelfyld på dejen
 (fordel det helt ud til alle kanter, så der ikke opstår 'kedelige' bidder af kanelbullaren).
8. Rul dejen sammen
(rul gerne fra rektanglets korte side, så bliver kanelbullaren tykkest), og skær hver i 4-5 cm. brede stykker.
9. Stil kanelbullarne med ret god afstand (ca. 3-5 cm.) i en smurt rund springform.
Pensl evt. med æg.
10. Hæv tildækket til dobbelt størrelse.

Bages i nederste del af ovnen ved 200 grader (varmluft 175 grader) i ca. 20 minutter.

Kom evt. glasur på, når kanelbullarne er afkølet.


GOD FORNØJELSE

Lykke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar