søndag den 5. august 2012

AMERIKANSKE PANDEKAGER MED BÆR





Jeg elsker pandekager – især hvis vi taler om danske gameldawse, crêpe fra Frankrig eller American pancakes. Jeg synes det er en dejlig ”dessert”, da man selv kan pynte og fylde lige hvad man har lyst til i eller på sin pandekage - kun fantasien sætter grænser. 

I går lavede jeg amerikanske pandekager og de smagte simpelthen SÅ godt og derfor synes jeg selvfølgelig at i skal have fornøjelsen af at vende pandekagerne selv i jeres eget køkken.

Opskrift til ca. 4-5 personer

Du skal bruge
2 æg
8 dl kærnemælk
500 g mel
2 tsk bagepulver
2 håndfulde sukker
1 tsk vaniljesukker
1 tsk salt
1 fint revet citronskal

Sådan gør du
Pisk kærnemælken og æggene sammen i en stor skål. Bland herefter alle de andre ingredienser i og pisk indtil dejen er blevet tyk og homogen.

Put smør eller olivenolie på en pande og tilsæt dejen i små fine cirkler. Pandekagerne vendes langsomt når overfladen begynder at fyldes med små luftbobler.

Pynt herefter med enten sirup og jordbær, citron og rørsukker, hindbærmarmelade, nutella eller i dette tilfælde jordbær og hindbær fra haven.


GOD FORNØJELSE

Lykke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar